Jacob Binzer fra D.A.D sætter tonen og danner rammen om operasangeren Andrea Pellegrinis vokal. Duoen genfortolker sange fra Barokken til i dag. Fra 2017, 500-året for reformationen, søger de at finde og fortolke de sange og musikstykker hvor tiden ikke høres, hvor både barokkens og romantikkens tonesprog griber ind i det moderne nu og hvor rockmusikken rækker armen tilbage mod datidens mestre. Fra Vivaldi og Purcell til Cohen og Radiohead.

Duoen debuterede i 2017 Odense Koncerthus, gæstede kort derefter Holmboe Festivalen sammen med cellist fra we like we Josefine Opsahl.

I Maj 2017 indviede de, sammen med Odense Symfoniorkester, Odenses nye koncerthus Odeon, ved et storstilet galla show under overværelse af Hendes Majestæt Dronningen.