Philomenas Stemme af Steingrimur Rohloff

Fra 15 nov- 1. dec på Zangenberg teater!

Opera for Børn – Aldersgruppe: fra 7 år

Der bor en glødende vred stemme inde i hovedet på Philomena. Det samme gør stemmen, der hvisker, at Mor og Far kun elsker hende, hvis hun er dygtig og glad også. Overladt til sig selv på sit værelse i en travl voksenverden, er Philomena nu begyndt at tro på alt, hvad stemmerne siger. Sammen med Mor og Far har de ordet i deres magt og en dag får de lukket munden på Philomena. Hun mister helt sin egen stemme.

Fuld af barnlig stædighed og med en fantastisk fantasi fremmaner Philomena – som en anden Alice i Eventyrland – sit eget natmørke, uendelige drømmeunivers. I et øde Ingenmandland hvor stemmerne i hendes hoved bliver til levende væsner, begynder hun sin rejse, efter det hun har mistet.

Oplev den Reumertvindende komponist Steingrimur Rohloffs musik og de to prisvindende operasangerinder Andrea Pellegrini og Tuva Semmingsen folde sig ud som stemmerne i hovedet på et barn der måske har det som dig..

 

 

Tag Cloud:

By Andrea Pellegrini

Leave a comment